Den store dag – i dag for fire måneder siden

Der er for alvor forår luften. Solen skinner og det popper op med reklamer for brudekjoler, bryllupsmad og bøger med tips til dem, der skal giftes, hvor end jeg kigger hen. Det er bryllupssæson lige om lidt og det sætter en masse tanker i gang om min egen store dag. 


Hver gang jeg ser et blog-indlæg om et bryllup eller en smuk kjole, der kunne bruges til et bryllup, bliver jeg både glad og utrolig lettet på samme tid. 

Hvorfor? 

Fordi jeg selv blev gift for præcis fire måneder siden i dag og selvom det var en fantastisk dag, er jeg virkelig også lettet over, at den er overstået😀

Ja, altså det var en perfekt dag – en glad dag fyldt med gode venner og en hel masse kærlighed, men puha alt det ståhej, forberedelse og nerverne der var forbundet med den dag, tog altså også pusten fra mig ind imellem. Men vi valgte heller ikke ligefrem at gøre det på den nemmeste måde.

Kort oprids over brylluppet

Det var på min fødselsdag i 2017, Daniel friede. En fin dag på en gåtur i skoven. Efter det besluttede vi at vente med brylluppet til vi kunne holde en stor fest her i skolens have. Men så begyndte vi at tænke i endnu et barn osv. osv. osv. Så blev den idé droppet. I stedet besluttede vi cirka midt på sommeren, at vi ville holde et stille bryllup for vores familie her i stuerne den 1. december.

MEN så begyndte Daniel at tænke over de venner, han ville savne på dagen. SÅ begyndte jeg at spekulere over de venner, jeg ville mangle, OG så besluttede vi os for at gå planken ud og holde et vaskeægte afslappet-dags-bryllup for vores nærmeste venner og familie her på skolen den første dag i julemåneden.

Vi elsker begge juletiden, så dagen var perfekt. Vi besluttede selv at arrangere det hele og bestille mad ude, men selv indkøbe vin, drikkevarer, stå for opdækning, blomster og alt det der – altså et totalt afdæmpet bryllup med fokus på nærvær, god mad og vin uden fotograf, dj, frisør og hvad man ellers har til et bryllup. 

Dagen startede i kirke, som ligger to minutter herfra. Derefter skulle vi have bobler, lidt rart og en god snak, før vi spiste en frokost ved langborde i den gamle skolestue med efterfølgende kaffe og fyldte chokolader. Vi fik en lokal ”æbleskive-specialist” til at komme og lave æbleskiver og gløgg til os senere og sluttede natten med en food truck og dans. 

ALT gik godt. Ja forrygende faktisk. Vi var glade, alle var glade. Maden fra Anora Food og den lokale æbleskive-maker var mega godt. Folk holdt smukke taler. Det var total afslappet, nede på jorden og hyggeligt. Vi kunne ikke ønske os noget bedre, og derfor er jeg lettet. Fordi det gik godt, og fordi det bryllup var kulminationen på en vild istandsættelsesfase blandet med bryllupsforberedelser, nye omgivelser og støv alle steder.

Det har været et maraton uden lige

Det var højsommer, da vi besluttede at holde bryllup her på skolen for 60 mennesker. Det betød, at vi med fire måneder til den store fest, havde ret travlt med at få stuerne sat i stand. Det var de langt fra, da vi tog beslutningen. Det var vores værelser ovenpå heller ikke, eller vores badeværelser, entré og vores ekstra rum i stueetagen heller ikke. Ja, vi boede faktisk stadig i flyttekasser i et slidt rum.

Men med den optimistiske hat på bildte vi os selv ind, at det kunne vi sagtens nå – samtidig med at vi fik arrangeret bryllup, fundet tøj, mad, borde, pynt, blomster, tallerkener, glas og alt derimellem. 

Den hat røg ret hurtigt af, og vi stod overfor en opgave så stor, at vi næsten ikke kunne overskue den. Men vi nåede det – stuerne (og dele af de andre rum) blev færdige og vi fik stablet en fest på benene, skrevet tale og var med på verdens bedste polterabend, og vi fik hygget os en hel masse og glemt det hårde arbejde på den store dag.

Men det holdt godt nok hårdt, og jeg er mere end en gang gået i seng, i mens Daniel har knoklet til langt ud på natten. Og så sent som dagen før, stod vi stadig med pensler i hånden og jonglerede istandsættelse og opsætning af borde og blomster.

Det kan ikke anbefales – og derfor er lettelsen SÅ stor – fordi det lykkedes, og fordi vi selv har gjort det meste, og fordi jeg er glad for, at vi ikke skal alt det igennem igen. Til gengæld vil jeg gå og håbe på, at vi snart bliver inviteret til et nyt bryllup, for det er den fineste fest i verden, og det var vores også med hele og halvfærdige rum og alle de mennesker, vi kan li´☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *